Tiden er forbi for chefer, som kun tænker på egne medarbejdere og egne ressourcer. I dag skal chefer kunne samarbejde på tværs i virksomheden, og de skal synes, det er vigtigt at diskutere med lederkolleger i chefgrupppen. “Så diskutér da med hinanden”, lyder opfordringen fra Patrick Lencioni.
Patrick Lencioni er manden bag New York Times-bestselleren “De fem dysfunktioner i et team” – en fabel om, hvordan samarbejde i chefgruppen kan gøres til en ultimativ konkurrencefordel for en virksomhed.
En stærk chefgruppe er fundamentet for vindervirksomheder argumenterer Lencioni i sin glimrende bog, som jeg gav fem stjerner, da jeg anmeldte den i Jyllands-Posten.
Amerikaneren Patrick Lencioni har skrevet ti ledelsesbøger, som tilsammen er solgt i over tre millioner eksemplarer på verdensplan. Jeg anbefaler hans bog, som er praktisk, lærerig og klog. Læs min anmeldelse her: De fem dysfunktioner i et team_Patrick Lencioni