Vi vil fordybe os – ny bog fra Lene Tanggaard

Lene Tanggaard har udgivet ny bog om sit forskningsfelt innovation og læring.

Lene Tanggaard har udgivet ny bog om sit forskningsfelt innovation og læring.

Genopfind mesterlæren og giv håndværket ny status, opfordrer professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet, Lene Tanggaard, i ny super spændende bog om læring, “Lær! – effektiv talentudvikling og innovation”. Den er netop er udkommet på Gyldendal Business, er en hurtig læst sag, som jeg giver fem stjerner.

Nye ideer er overvurderede. Virksomheder skal hellere fokusere på at virkeliggøre de ideer, de allerede har; og så skal mesterlæren genopfindes, for den er den mest virksomme form for læring, der nogensinde har eksisteret. Det mener professor Lene Tanggaard, som forsker i kreativitet og læring.

Bliv og fordyb dig i stedet for at skynde dig videre. Del din viden og skab netværk er nogle af hendes budskaber. Lene Tangaard arbejder tæt sammen med Svend Brinkmann, som har haft stor succes med bogen ”Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang”. Tanggaards bog er beslægtet med Stå fast. Den er en lille hurtig sag og særdeles velegnet til at skabe debat.

Lige siden den verdensberømte organisationsteoretiker Peter Senge introducerede begrebet den lærende organisation i 1990, har usikkerhed og forandring sat sig som et grundvilkår i vores samfund, mener Lene Tanggaard og hendes medforfatter, forskningsassistent Tue Juelsbo.

Fordybelse og glæden ved at mestre et håndværk er det, samfundet har brug for, mener forfatterne. Håndværk i bred forstand er en forudsætning for innovation, fordi oplæring inden for ét felt skaber fundamentet for, at man hurtigt kan dygtiggøre sig inden for andre felter. Mange organisationer mister innovationskraft, fordi de ikke tager håndværket alvorlig, mener Tanggaard og Juelsbo.

Læringsparathed er blevet en central kompetence i enhver organisation, der gerne vil fungere og overleve i dag. Vi skal lære for at kunne forandre og for at kunne bevare det, der fungerer godt.

Lær! handler om, hvordan virksomheder kan arbejde med talentudvikling, med specialisternes viden og hvordan de udvikler en læringskultur. Lidt rodet, men super spændende bog. Jeg giver den fem stjerner. Lær _ Lene Tanggaard

Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtighed, Boganmeldelse og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *